Historie

I 1972 startede jeg med duer sammen med min far, der havde været med i sporten siden 1969, hvor han fik interessen ved sygehus indlæggelse, hvor han lå på stue med nu afdøde Frode Nielsen, et mangeårigt medlem i Dan 030 Ringsted. Frode havde dueblade med på sygehuset og min far fik interessen ved at læse i disse og høre på Frodes spændende beretninger om det at flyve med duer.

De første mange år med duer var med meget blandede resultater bl.a. pga. at vi hver eneste sommer var væk fra duerne i 3 – 5 uger når børnehjemmet, som min far var forstander på, flyttede på feriekoloni. I denne periode havde vi gode foreningskammerater til at passe duerne, og vi kom kun hjem for, at sende duer og vente på dem om lørdagen. Disse forhold var ikke dengang optimale og i mange år blev det kun til nogle rimelige resultater.


Slagets første SEKTIONSVINDER blev vundet i 1977 af duen BERTHA (opkaldt efter min mormor) og blev vundet fra Groningen med en hastighed af 1494 m.p.m.


Mit medlemsskab i foreningen var en gave på min 9 års fødselsdag efter, at jeg havde plaget om dette i lang tid. I 19 sæsoner fløj vi sammen under navnet Th. Knudsen og Søn og da min far døde i 1991 fortsatte jeg i eget navn til 1996. Vort største resultat i disse år i kompagniskabet Th. Knudsen og Søn var at vi vandt DANMARKSMESTERSKABET i 1984.


I 1996 flyttede jeg sammen med Helle i et hus vi har købt her på Kværkebyvej 66 i Ringsted. Vi blev gift i 2000 og har 3 børn som er født i 1996, 1999 og 2003, vi har siden 1997 fløjet i familiemedlemskab under navnet Helle og Peter.


STAMME OPBYGNING 1969 - 1991.

Stammen af duer i de første mange år var en noget blandet samling, idet mange gode sports-kammerater i Ringsted havde givet min far nogle få duer hver til at starte op på. I blandt disse duer, var der dog også nogle, som var rigtigt gode, skulle det vise sig. Denne måde at starte op på har jeg jo erfaret igennem årene IKKE er den bedste og kan give en del vanskeligheder med, at finde ind til de duer, der kan arbejdes videre med.


De første 4 sæsoner blev der fløjet meget med duerne, men det kneb at komme videre i avlen. Men min far var nu blevet involveret i dommergerningen (var landsdommer i flere år) og var medstifter af en Dommer- og studieklub her på Sjælland, igennem denne klub fik han virkelig lært noget om duer og fandt frem til hvilke kvaliteter der skulle lægges vægt på hos den gode due.


Disse kvaliteter var meget nøje studeret og afprøvet på mange topflyvere i region øst igennem dommerklubbens arbejde.


I 1973 besluttede min far sig så for, at nu, skulle der ske noget, og han satte sin gode ven Dan Kristiansen i gang med, at finde ca. 30 – 40 gode duer/unger eller æg fra topslag.


Dan fandt 30 – 40 æg hos nogen af den tids bedste flyvere J. Christiansen i Bella, Ejner Nicolaisen i Roskilde, Karl Fuhrmann i Næstved og ikke mindst en del fra ham selv.


Denne samling af duer skulle siden hen vise sig, at blive en rigtig god og stærk grundstamme i det videre arbejde fremefter. I bestræbelserne på, at blive bedre havde vi også hvert eneste år andre ”eksperter” til, at gennemgå duerne. I mange år var foreningskammerat og øjenspecialist Eyvind Svensson en meget dygtig sparringspartner i vurdering af duerne efter øjenteorien.


Alle duer er igennem mange år blevet vurderet/sorteret og sammenparret ud fra de praktiske erfaringer indhentet i dommer- og studieklubben om den gode due sammenholdt med øjenteorien, hvor der hele tiden blev arbejdet med at forbedre duen.


At det sidste lykkedes kan man faktisk fastslå, idet det vundne DANMARKSMESTERSKAB i 84 var resultatet af det arbejde, med at forbedre bedste, som indtil da havde varet i 10 år.


Med denne grundstamme blev resultaterne også bedre og mere stabile og der var nu basis for, at arbejde videre frem i bestræbelserne for, at lave den ”SUPER STAMME” som både kan klare sig når der flyves hurtigt – men også være med når det bliver hårdt og dette vel at mærke på alle afstande, som vel nok alle brevdueentusiaster stræber efter.


STAMME OPBYGNING 1991 og frem.

Med en grundstamme nogenlunde på plads var der nu basis for, at arbejde videre frem mod drømmen og igennem årene fra 1991 og frem til i dag er der hvert år tilsat nye duer med kvaliteter, som skal til for at forbedre bestanden og der er også hvert år i avlen forsøgt, at skabe nogle duer tæt på den gamle stamme. Det vil her føre for vidt, at beskrive alle de typer og ”stammer” af duer som vi har forsøgt os med, men en ting er helt sikkert – DET ER SVÆRER, AT AVLE DEN GODE DUE end man skulle tro og at det ikke altid er lykkedes efter hensigt.


En fast base i vores bestand af duer, er dog altid en vis del nyt blod fra ”HOVEDLINEN”, nemlig blod tilførsel fra Dan Kristiansen i Køge, hvorfra vi igennem mange år har været tilført mange duer og i største delen af tilfældene med held.


Fejlen!!!

I 1996 i forbindelse med flytning, at flyve fra nyt slag og adresse begik vi den STORE FEJL, at sælge alt for mange af de gamle stam duer i en tro på, at der var nok, at arbejder videre med og at der i de første år på nyt slag ikke ville være den store forventning til at skabe resultater. Men det skulle vise sig, at dem som kan bære en stamme videre ikke hænger på træerne.


Der er gået nogle år med et hårdt arbejde for, at finde tilbage til den gamle stærke stamme og kun ved en hård sortering og lidt held er den nu igen næsten intakt.


Dette er bl.a. ske ved tilbagekøb af en del duer af egen stamme


Idag

I dag tager vi begge del i arbejdet med duerne og er fælles om sortering og alle andre gøremål med duerne og vore 3 børn deltager også gerne i arbejdet med at rense og køre med til træning af duer og meget andet. God fornøjelse på vor hjemmeside.